Aflang Kasse 1 Lag

Aflang Kasse 1 Lag

Du skal være logget ind for at kunne lave bestillinger

Ingen bedømmelse

Model/Varenr.: 31007
EAN-nummer 5714045000189
Lagerstatus: På lager / Produceres efter ordre

 

Aflang kasse af genbrugspallerammer i 1 lag med hjul.

Kassen er produceret/samlet på eget værksted i A2 Livings egne lokaler i Hem (Danmark). Kassen er lavet af råt og rustikt genbrugstræ, har aluminiums hjørner og en galvaniseret bund.

Brug kassen til bl.a. planter og opbevaring eller som rumopdeler.

Kassen er produceret af træ fra genbrugspallerammer - disse opkøbes, saves op, og sikres efterfølgende nyt liv - både for træet selv, men også på terrassen, i haven, eller hvorend kassen ønskes anvendt. Eftersom træet allerede har levet et tidligere liv fuld af historie, er hver kasse unik. Derfor kan der eksempelvis være revner, logoer, papirclips eller håndskrift på træet – hvilket altsammen blot bidrager til det helt unikke look vi hos A2 Living så gerne opsøger.

Kassen har fire hjul på Ø7,5 cm – to styks med bremse og to styks uden.

Varens mål: L102 x B25 x H29,5 cm - ca. 10 kg.

Målene er med forbehold for at kassen er lavet af et naturprodukt, hvorfor størrelserne/målene kan variere en smule.
 

Anbefalinger til brug:

  • For kasser i 2-4 lag anbefales det at anvende den dertil producerede plantebakke fra A2 Living (se under tilbehør). Herved undgår man at fylde hele kassen med jord, der ifm. regn mm. typisk vil blive ganske tungt. Det anbefales at lægge noget tungt i bunden af kassen (fx små fliser, sten el. lign.), herefter anvende et let materiale som fyld i midten, for slutteligt at tilplante som ønsket i toppen. Dermed sikres det rette tyngdepunkt og en tilforladelig vægt.
    • Som alternativ til plantebakken kan poser af kraftig plast anvendes som foring/bund eller til blot at holde styr på jorden. A2 Living har et udvalg af kraftige plastposer – se under menupunktet ’Tilbehør t. Rattankurve’.
  • Ved udendørs brug anbefales det at lave huller i bunden af bakken/posen, så vandet kan rende fra.
  • Hvis plantekassen skal være flytbar, frarådes det at benytte denne på ujævnt underlag (en tung kasse med hjul og ujævnt underlag er et dårligt match).